Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)
Fælles følelse i alle COEX-systemets erindringerEn af sindets lovmæssigheder, en del af dets "anatomi" er, at det organiserer de oplevelser, et menneske har været ude for, i såkaldte
"COEX-systemer".
Et COEX-system er en gruppering af adskillige erindringer, der alle
indeholder samme følelse, kropsfornemmelse (eller andre fælles
elementer, f.eks personer).
Eksempler på sådanne fælles elementer er:
- at føle sig stækket
- sex er forbudt
- angst for fugle
- angst for lukkede rum
- generthed
- værdiløshedsfølelse
- pres i brystet, osv.
Det grundlæggende forvandlingsprincip i COEX
De erindringer i et sådant COEX system, der er glemte eller fortrængte, er ikke umiddelbart tilgængelige for forvandling. Derfor må
guiden anvende den viden om sindets "anatomi", vi er i besiddelse af,
til at kalde erindringerne frem.
Den grundlæggende fremgangsmåde ved COEX er ganske enkelt at spørge forvandleren, om han eller hun kan huske
tidligere traumatisk episode,
der indeholder samme følelse, fornemmelse eller smerte som den erindring,
forvandleren lige har genoplevet.
Ved at gå frem på denne måde dukker der stadig "nye"
oplevelser op, der ligger tidligere i personens liv. Det er som om den
følelsesladning eller bundne energi, der ligger i en senere erindring,
dækker
for den tidligere erindring. Hjælpemetoder til at kalde erindringer frem
Gradueret bevidst dybere åndedræt
Det er dog ofte nødvendigt,
at bruge forskellige hjælpemetoder samtidig med denne spørge-fremgangsmåde for at få fortrængte
oplevelser frem til bevidsthedsoverfladen. Afgrænsede perioder med
bevidst dybere åndedræt kan f.eks. ofte kalde fortrængte
erindringer frem i bevidstheden.
Det dybe åndedræt kan også medvirke til at ændre
"stillbilleder" (enkeltbilleder fra erindringer uden handlingsforløb)
så de bliver til hele hændelser.
Det dybe åndedræt kan også ændre utydelige
eller meget svage erindringer til tydelige hændelser med klare billeder
og et klart forløb.
Selve fremgangsmåden med at bruge bevidst dybere åndedræt er
nærmere beskrevet i kapitlet om åndedrættet og kroppen i GT. I COEX-forløb
bruges metoden altid meget gradueret og præcist: Der anvendes kun lige det antal
åndedræt, der er nødvendigt for at få processen til at køre videre. Der behøves
oftet kun få bevidst dybere åndedrag (3-6 stykker) før processen kører igen. Det
er ikke muligt at forestille sig hvor kraftigt ganske få dybere kan
åndedrag kan virke uden at have prøvet det selv - på den præcise og
disciplinerede GT-måde.
Et godt eksempel fra praktisk terapi på anvendelsen af bevidst dybere åndedræt i kombination med COEX kan læseren
finde i "Fra at være stækket til at flyve frit og flot"
senere i dette kapitel. Gradueret bevidst dybere åndedræt anvendes ikke kun
som hjælpeteknik ved COEX forløb, det er også en fantastisk god metode at bruge
i forbindelse med forvanling af følelser på grund-niveau.
Indfaldssvar
En anden hjælpemetode, der ofte bruges i forbindelse med COEX
er
indfaldssvar. Der er her tale om at forvandleren efterhånden
lærer at stole på en informations-mekanisme i sindet, der lynhurtigt
leverer svar fra det underbevidste til bevidstheden på næsten
ethvert tænkeligt spørgsmål.
Idéen er, at forvandleren skal stole fuldstændig på,
at det første svar, der falder ham eller hende ind, er OK. Forvandleren
skal turde sige dette svar højt til sin guide uden først
at censurere det, dvs. uden først at overveje om det nu er godt
nok, om det kan være rigtigt eller passe, om det nu ikke bare er
fantasien, der spiller et puds, om det nu ikke er "for langt ude" osv.
Det lyder måske meget let at gøre, når jeg beskriver
det hér, men at "give slip" på sådanne indfaldssvar
uden først at censurere dem med den almindelige sunde fornuft osv.
er faktisk et spørgsmål om tillid. Mange forvandlere skal først
lære denne tillid - dvs. egentlig er der tale om, at forvandlerne skal
aflære
deres vanemæssige selvcensur. Når først de har givet
slip på denne selvcensur, kan indfaldssvarene dykke ned i det underbevidste
og hente en masse ellers meget svært tilgængelig information
frem til bevidsthedsoverfladen på meget kort tid.
Grundkursus-færdigheder som hjælpemetoder
Alle færdighederne fra grundkursus-trappen kan fungere som hjælpemetoder
for COEX. F.eks. kan forvandlere ofte udlade negative følelser i erindringerne
ved direkte tale til de involverede personer. Også hele resten af "trappen" kommer ofte i brug, og har den ovenfor beskrevne evne til at "gøre ufuldendte situationer færdige". Positve bekræftelser bruges til direkte at frembringe og indkode en ny positiv overbevisning i stedet for den negative overbevisning, der afdækkes gennem forvandlingdsprocessen.
Guiden skifter fleksibelt mellem de forskellige fremgangsmåder, holder fast ved at føre
forvandleren tidligere og tidligere og bruger samtidig de beskrevne hjælpemetoder til at få processen til at flyde.
Dette kræver stor dygtighed og megen systematisk fortræning af guiderne.
Når denne fortræning er gennemført, kan guiderne få de fleste forvandlere i ret hurtig kontakt med dybtliggende og tidlige lag af psyken.
Kerneoplevelsen
Den tidligste oplevelse i et COEX-system, forvandleren kan huske, kaldes
kerneoplevelsen (Grofs betegnelse). Alt efter individets åbenhed og terapiens intensitet kan sådanne kerneoplevelser spores til voksen-
og barndoms-laget i dette liv, til oplevelser omkring fødslen og
fostertilstanden eller til det transpersonlige (spirituelle) lag, her specielt
oplevelser af tidligere inkarnationer.
Terapeuten kan ved hjælp af spørgsmål og instruktioner,
der styrer forvandleren til stadig tidligere oplevelser med samme følelse,
"opspore" denne kerneoplevelse og fjerne eller mindske dens skadevoldende virkning i personens liv her og nu ved at lade forvandleren genfortælle
den i nutid (genopleve den) igen og igen til den er følelsesmæssigt "neutral" - altså på præcis samme måde som ved genoplevelse af én enkelt traumatisk erindring.
COEX og positive bekræftelser
Som det f.eks. vil fremgå af forløbs-rapporten "Fra at være stækket til at flyve frit og flot" senere i kapitlet, bruger GT ofte kombinationen af COEX og positive bekræftelser.
Disse to metoder indgår i et gensidigt samspil.
Ved genoplevelser af COEX-systemer afsløres - ofte i forbindelse med genoplevelse af kerneoplevelsen - rødderne til en negativ overbevisning og de smertefulde omstændigheder omkring dets opståen.
Afsløringen af den negative overbevisnings rødder er et godt springbræt for anvendelsen af en positiv bekræftelse,
der modsiger den negative overbevisning. Eksempel:
Den negative overbevisning er at føle sig stækket og den
positive bekræftelse er: "Jeg flyver frit og flot!".
Modsat kan det, at starte et GT-forløb med at anvende positive bekræftelser,
føre til, at de erindringer, der netop indeholder den negative overbevisning,
spontant dukker op i forvandlerens bevidsthed.
Denne gensidige vekselvirkning kan af den dygtige guide udnyttes ved elegant at
kombinere de to fremgangsmåder - dvs. at forvandleren skiftevis genoplever den traumatiske erindring og siger den positive bekræftelse med total overbevisning. Gennem bekræftelsernes positivt aktiverende virkning får forvandleren ny positiv energi til at tackle og forvandle traumet.
Karma
Ved forvandlingen og neutraliseringen af COEX-systemer er det vigtigt også at fastholde forvandleren på det, man med et ældgammelt ord fra indisk filosofi kunne kalde
karma. Sanskrit-ordet karma står for sammenhængen mellem det, vi selv har gjort mod andre, og det, der senere overgår os selv. Guiden hverken moraliserer eller kommer med filosofiske belæringer, men spørger kun forvandleren, om han eller hun kan huske selv at have tilføjet
andre den samme smertefulde følelse, som han eller hun har som emne for forløbet.
Dette kan føre til en indsigt i, at forvandleren ikke bare er et offer for "verdens ondskab", men faktisk selv har skabt sin egen smertefulde virkelighed ved at skade andre mennesker (eller andre levende væsener). Hvis guiden kun lader forvandleren fortælle de smertefulde erindringer,han eller hun
selv har været ude for, kan dette være med til at styrke en offerposition hos forvandleren. GT har tværtimod
til formål at give forvandleren mere kraft og styrke og dermed øge forvandlerens ansvarlighed for sit eget liv.
Genoplevelsen af karma-siden af COEX-systemet bruges naturligvis ikke til at bagatellisere eller fortolke den smerte, forvandleren selv har oplevet. (I stil med: "Nå, men hvis du er blevet voldtaget, så er det nok din egen dårlige karma, fordi du selv har voldtaget nogen i en tidligere inkarnation.")
Erindringerne, hvor forvandleren selv oplever de negative følelser eller det kropslige ubehag, genopleves og forvandlesfør han eller hun eventuelt går
til genoplevelsen af erindringer, hvor den pågældende selv har tilføjet andre smerte eller skade.
Og karmaen forvandles ikke ikke ved fortolkning eller moralisering, men udelukkende ved, at guiden spørger forvandleren om, han eller hun kan huske selv at have
gjort andre skade på samme måde.
Forvandlerens ansvarlighed kan også øges på en anden måde, nemlig ved at komme i kontakt med erindringer, hvor forvandleren kan se, at det er ham eller hende selv, der fremkalder den uønskede følelse
i sig selv. Dette kan føre til spontan indsigt i det, der i psykoanalysen er blevet betegnet som
sekundærgevinst: At man får følelsen, når den er "belejlig" - f.eks. når den bringer forvandleren ud af ubehagelige situationer, eller giver "gevinst" fra omgivelserne f.eks. opmærksomhed og sympati eller fremkalder skyldfølelse hos andre og dermed "straffer" dem.
Guiden skal desuden lade forvandleren genopleve erindringer, hvor han eller hun har været
tilskuer til lignende forløb. Det gør ofte stort indtryk at være tilskuer til traumatiske begivenheder - tænk f.eks. bare på dine egne stærke følelsesmæssige reaktioner, hvis du har overværet
et voldeligt overfald på gaden, et trafikuheld eller andre voldsomme ting.
Mytologiske forløb
Ved genoplevelsen af disse COEX-systemer kan det nogle gange ske, at
de glider fra noget, der kunne ligne genoplevelse af historisk virkelige
begivenheder, til mytologiske forløb, hvor forvandleren fortæller
om møder med positive eller negative spirituelle væsner (f.eks. engle, astralguides, Djævelen selv eller hvad det nu kan være),
"arketypiske" og mytologiske fantasier, "science-fiction"-lignende oplevelser
og mange andre transpersonlige oplevelsestyper.
Også disse fænomener accepteres ubetinget som en del af
GT-processen, selvom guiderne sommetider bliver forvirrede ved denne overgang fra den kendte historiske virkelighed til andre planer
af virkelighed/fantasi.
COEX-forløb og tid
COEX-forløb er den mest tidkrævende færdighed i hele GT-systemet. Et enkelt forløb, hvor alt forvandles i ét forløb kan somme tider tage 5 til 6 timer.
I det efterfølgende eksempel:"Mænd kan også voldtages" tog det 8 timer.
Heldigvis forholder det sig dog på den måde, at det er muligt at "klippe" et COEX-system mellem to erindringer, ved at stoppe med instruktionen: "Kan du huske nogen tidligere?" og i stedet lukke "operationssåret" med masser af positive oplevelser og udadvending. Man kan så "genåbne" COEX systemet i næste GT-forløb ved at genopleve den erindring, som var den sidste i det foregående forløb og gå videre derfra. COEX-forløb er meget dybtgående og givende. Men det store tidsforbrug
lader sig ikke passe ind i den almindelige hektiske livsstil med klokkestreng
og time-manager. Den kræver, at både guide og forvandler afsætter den nødvendige tid.
En af fordelene ved GT kommer klart til udtryk ved langstrakte COEX-forløb. Nemlig at ingen giver hinanden penge for terapien.
En beregning, af hvad et COEX-forløb ville koste i professionelt regi, til en pris af måske 600-1.000 i timen,
viser, at mange ganske enkelt ikke ville have råd til at betale.
Ét enkelt COEX-forløb kunne med denne timeløn
sagtens snige sig op på at koste forvandleren noget i retning af 3.000 kr!
Kun rense fortidstraumer, der generer nu
Men hvor
meget følelsesmæssig smerte er der så egentlig, der skal forløses? Er det en
endeløs proces?
Hvis vi nu
siger, det er rigtigt, at vi har haft en masse tidligere liv og en masse
dødsoplevelser og fødselstraumer i dem og masser af oplevelser med fysisk smerte
og bevidstløshed ‑ hvordan kan man så nogensinde genopleve dem allesammen
og blive "helt renset"?
Det kan man
slet ikke ‑ men det er heller ikke formålet med spirituelt orienteret terapi!
Formålet er "kun", at fjerne smerten fra den del af fortiden, der er
aktiveret. Man prøver altså kun at fjerne følelser, der generer personen
her og nu, dvs. enten følelser, de har under terapisessionen, eller følelser,
der er tilbagevendende i deres liv.
Når der ikke
er flere følelser, der generer hér og nu, er målet nået. Det er absolut ikke
meningen, at man skal genopleve alle sine tidligere liv. Det er kun nogle
ganske enkelte, meget præcise udsnit af hele ens fortid både i det nuværende liv
og i tidligere liv, man har brug for at genopleve.
Her er det første
eksempel af tre, hvor forvandleren beskriver sine oplevelser udnder og efter
COEX-forløb:
Publikum
er troløst,
og kvinder et halsbrækkende bekendtskab!
Beskrivelse af
en session på regressionsterapikurset i Gensidig Terapi 1/11-97:
Jeg har i
mange år været præget af en følelse af at jeg begrænser mig selv - eller at jeg
lader mig begrænse. Jeg har flere gange arbejdet med denne følelse i
GT-sammenhæng, uden at jeg følte nogen mærkbare ændringer. Jeg var imidlertid
nået frem til at denne følelse relaterer sig til min fødsel, og har også et par
gange arbejdet specifikt med at prøve at forløse fødselstraumet.
Da jeg på
regressionskurset skulle finde en erindring eller en følelse som udgangspunkt
for sessionen, var jeg derfor ikke i tvivl om at jeg skulle arbejde med min
fødsel igen.
En
regressionssession starter med 10 min. heftig kropslig opvarmning i form af en
rystemeditation. Allerede under opvarmningen havde jeg godt fat i følelsen af
at blive begrænset, og jeg forestillede mig at jeg kæmpede mig vej frem gennem
et uvejsomt terræn.
Da sessionen
startede var jeg så meget i følelsen at vi kunne gå lige på. Jeg sagde “Jeg
føler mig blokeret” fordi jeg - selvom jeg var meget parat - alligevel følte at
det hele var lidt påtaget.
Det er svært
at skelne hvad der er ens egen “oplevelse”, og hvad der “bare” er noget Klaus og
Grof snakker om.
Min dygtige
terapeut greb straks denne udtalelse og bad mig gentage den, og vips så var
fødslen i gang.
Gentageteknikken er - rigtigt anvendt - en genial hjælpeteknik i
regressionsterapi. Det kommer der endnu et eksempel på.
Min terapeut
gav mig modstand og dækkede mig med tæpper og puder. Jeg gik virkelig ind i
oplevelsen og følte det ikke på nogen måde påtaget længere. Jeg kæmpede mod
indespærretheden og blokeringen, men efter et stykke tid mistede jeg gejsten.
Hvad nytter det dog at jeg ligger her og kæmper. Lad os bare droppe det hele.
En følelse af at give op på halvvejen som jeg bare kender SÅ godt. Men nej - ud
skulle jeg, og pludselig følte jeg at jeg fik nye kræfter og kæmpede mig ud i
livet.
Hvilken
lyksalig følelse!
Jeg kunne
sagtens have ligget og nydt mig selv resten af eftermiddagen, men min terapeut
bragte mig hurtigt på andre tanker. “Gå tilbage til det første billede i
erindringen og beskriv det”. Åh nej - nu har jeg det lige så rart. Jeg vil da
ikke derind igen. Men jo.
Andet
gennemløb blev lidt rutinepræget. Jeg følte virkelig at ladningen var lettet.
I tredje gennemløb fik jeg anbragt mig så mit hoved kom i spænd mod
madrasvæggen. Jeg bad min terapeut om at presse mod min nakke.
Jeg bad min
terapeut presse mod min nakke fordi jeg på et kursus i kropsterapi var kommet i
kontakt med min fødsel via pres i nakken.
Dobbeltbevidsthed er en gave og en forbandelse. Hvis den tager overhånd bliver
sessionen ødelagt af intellektualisering og hverdagsskepsis. Formår man derimod
at blive i følelsen, kan dobbelt-bevidstheden være ens egen terapeutassistent.
Pludselig var
det som om min mave eksploderede. Jeg var ved at skide i bukserne og kaste op
på samme tid. Det var en intens kvælningsfornemmelse som føltes direkte
livstruende. Jeg bad min terapeut om straks at stoppe og lå lidt og sundede mig.
Jeg så for mig en stor opsvulmet navlestreng og tænkte om jeg virkelig var ved
at blive kvalt under fødslen. Det havde jeg aldrig hørt noget om.
Min terapeut
spurgte om vi skulle gå videre, eller vi skulle gå over til en blidere terapi.
Jeg sagde at jeg ikke turde gå videre. Så var terapeuten der igen. Gentag det;
sig “Jeg tør ikke”.
Gentageteknikken, igen.
Jeg tør ikke
sagde jeg et par gange, og så var den der - lige foran mig. Trappen op til
skafottet. Jeg kunne se det rå tømmer klart og tydeligt, mærke mine sammenbundne
hænder på ryggen og lædersnøren om halsen. Jeg tør ikke; men der var ikke noget
gøre. Jeg blev håndfast ført op af trappen og hen til den ventende galge. Jeg
sansede tydeligt et stort, hånligt og hadefuldt publikum inden jeg fik rebet om
halsen, og gulvet forsvandt.
Samtidig - i
Ølstykke - var jeg i fuld gang med at vride fibrene af led i et sagesløst
håndklæde, mens jeg kastede op og brølede min desperation ud. Ingen forstillelse
her, det var den ægte vare.
Da jeg havde
sundet mig et stykke tid kørte vi erindringen én gang til. Denne gang var det
ikke dramatisk, og jeg mærkede hvordan jeg kunne konfrontere publikum uden
frygt. Der var en sær følelse af déjàvu. Jeg kendte det publikum, og skafottet
var pludselig blevet et teater.
Jeg mærkede
hvordan jeg havde publikum i min hule hånd. Jeg var i gang med en arie og havde
samtidig gang i en flirt med kongens elskerinde som sad i logen lige ved
scenen. Dette faldt ikke i kongens smag og førte til mit tragiske endeligt.
Jo, det er
ganske vist.
Af dette kan
man lære at publikum er troløst, og kvinder er et halsbrækkende bekendtskab.
Denne
erindring gav mig en langt mere specifik forståelse af årsagerne til at jeg har
følt at jeg har begrænset og lagt bånd på mig selv end fødselsoplevelsen.
Fødselstraumet har givetvis haft stor betydning og givet mig følelsen af
blokering og knækket min fightervilje, men det er så uspecifikt.
Oplevelsen på
teatret og den efterfølgende hængning var en kontant “lærestreg” som jeg helt
konkret kan se har påvirket mig og bremset mig i at optræde eller “føre mig
frem” på en fri og naturlig måde. Tilsvarende var jeg som yngre meget
tilbageholdende med at engagere mig for tæt med kvinder. Det var for farligt.
Jeg sluttede
sessionen med at formulere og fremsige en positiv selvbekræftelse
“Jeg udtrykker
mig selv, fuldt ud”
Jeg havde
først tilføjet “på en god måde”, men det tog ligesom luften ud af bekræftelsen.
Pointen er at jeg ikke udtrykker mig selv fuldt ud på andres bekostning.
Efter
sessionen havde jeg svært ved at lande, og jeg følte mig utrolig fri og
lykkelig.
Der er nu gået
et par uger siden sessionen, og jeg føler stadig at virkningen holder. Jeg har
meget mere glæde, energi og gåpåmod end før.
I weekenden
skal jeg i session igen. Hvad skal det ikke ende med?
COEX i aktion: Fra at være stækket til at flyve frit og flot.
Den følgende forløb giver et godt billede af, hvordan en forvandler
kan opleve sammenhængene mellem problemer i sit liv her og nu og
forskellige erindringer i et COEX-system.
Læg mærke til, at eftervirkningerne både er indsigter i følelsesmæssige reaktioner, indsigter i negative overbevisninger
og rent kropslige effekter (løsnelse af sammenvoksede lændehvirvler).
Som det ses, er frihedskampen for kønnenes ligeværd absolut ikke noget nutidigt fænomen!
Sessionen indeholder "stærke sager": Tortur og død under
uhyggelige omstændigheder, men netop derved er den karakteristisk.
Sådanne oplevelser og specielt de overbevisninger, der indkodes
i forbindelse med dem, fæstner sig så grundigt i sindet, at de har varig skadelig indflydelse, indtil de opløses - måske gennem GT-fremgangsmåder.
Dødsoplevelsen med dens efterfølgende spirituelle ekstasetilstand
er også helt karakteristisk for dødsoplevelser fra tidligere inkarnationer. Det er den slags oplevelser, der, gennem deres
ensartethed hos mange forvandlere, skaber en tillid til, at efterdødstilstanden
ude af kroppen ikke er noget at frygte, men er en ekstatisk frihedstilstand.
Den første af de to erindringer er i øvrigt karakteriseret
af at være en oplevelse, hvor forvandleren i en tidligere inkarnation selv fremkalder den negative overbevisning - at være stækket
- gennem egne tåbelige handlinger, og er dermed et godt eksempel på indsigt i karma.
Desuden er den anden af de to GT-forløb et fremragende eksempel
på samspillet mellem brugen af bevidst dybere åndedræt som hjælpemetode, kropsterapi og genoplevelsen af COEX-systemer,
idet de kropslige indgreb får oplevelsen til at folde sig ud i alle dens mange detaljer. Forvandleren er en kvinde, erhverv: Socialrådgiver.
Session 7.4.88
Vi startede med et ret langt interview - aktiv lytning. Stort set alle
guidens notater herfra indgik senere i indsigterne. Fællesfølelse for COEX-systemet: "At være stækket"
- Erindring fra 27.3.88 - positiv fantasivending ("fantasihus"). Kropsimpulser:
smerter ved ribben.
- Erindring fra 1984.
- Erindring fra ca. 1960.
- 643. f.Kr., 21 årig kvinde i Peru (?) - hedder Kiram.
Tågede billeder - bliver til bjerge. Kraftig kropsfornemmelse
af en stor sten. Ligger på et bjerg med en sten over mig - hoved og fødder frie.
Indvielse til tempeltjenerinde. Har ligget der hele natten. Vågner
ved solopgang. Da solen når en bestemt bjergtop, fjerner fire mænd
stenen. De nærmest slæber mig ad en udhugget trappe ned til
byen. Jeg får tøj på, inden vi når den.
Ved kanten af den store tempelplads giver jeg slip og går selv
ind til midten. Modtager af en præst symbolet på min nye stilling
- et hvidt hovedtøj med noget blåt i.
Jeg er fuld af trods. Har valgt indvielsen, fordi jeg er blevet afvist
af den eneste mand, jeg vil have. Er uden religiøse følelser
overhovedet og spiller således "falsk spil". Jeg anerkendes derfor
ikke i tempelverdenen - hverken af præsterne eller de andre tjenerinder.
Iøvrigt har jeg snydt ved indvielsesritualet - har taget et eller
andet bevidsthedsudvidende stof for at klare natten med stenen.
Tempellivet er en total stækkelse - udelukkende manuelt
arbejde, hvor jeg ikke bruger de ting, jeg har lært i en eller anden
form for skole. Alt foregår inde i templet. Kun et par gange om året
kommer vi ud på den åbne plads, og kun hvert fjerde eller femte
år op til den rituelle plads på bjerget.
Den mand, der afviste mig, forsøgte at forklare mig, at han var
mere interesseret i en krukkes indhold end i dens form og materiale. Jeg
hverken kan eller vil fatte betydningen. Har adskillige tilbedere,
men vil ikke nøjes med det "næstbedste". Da jeg ikke kan forblive
ugift i min fars hus, vælger jeg tempellivet - kan jeg ikke få
det hele, vil jeg ikke have noget som helst. - Køn, forkælet, tomhjernet!
Umiddelbart før stenen bliver lagt over mig, har jeg i min stofpåvirkede
tilstand en vision om at være en stolt flyvende ørn. Stækkes totalt af stenens vægt.
Flere gange under forløbet voldsomme smerter omkring brystkassen.
Ved terapeutens spørgsmål om sammenhænge til mit
liv her og nu har jeg ikke lyst til at svare: der er alt for mange, og
de er alt for tydelige. Desuden kommer jeg i tanke om et tidligere forløb,
hvor jeg konfronterede en lignende (og endog værre) udgave af mig.
Absolut ikke behageligt, men alligevel meget befriende. (Hvi ser du splinten
i din søsters øje og ikke bjælken i dit eget?)!
Positiv bekræftelse:
"Jeg flyver frit og flot!"
- Og det gjorde jeg så. Fra Perus bjergtinder til Sjælland
set fra oven. Landede som en stolt ørn på taget af mit "fantasihus"
fra forløbets start.
Nægtede at følge terapeutens instruktion om at
køre karmasiden og var meget hurtigt udadvendt.
3.4.88: Fortsættelse af forløbet fra 1.4.88
Jeg havde ret meget lyst til at "køre systemet færdigt"
- se, om der lå mere gemt i det, selvom jeg på mange måder
havde det fint nok med det tidligere forløb.
Startede med ca. 10 minutters hyperventilation (uden nogen form for
krampetendenser).
Fik kraftige kropsimpulser i ryggen, lænden og højre skulder,
og fik terapeuten til at massere mig ret voldsomt. Terapeuten lagde derefter
en hånd ind under min mave og pressede ganske let - det føltes
som knive! Hun øgede langsomt trykket, indtil jeg følte mig
igennem smerten på dét sted og kunne bede hende gå højere
op. Til sidst vendte jeg mig om på ryggen igen og bad guiden
trykke med begge hænder fra mellemgulvet og ned.
Der begyndte at komme billeder på kropsfornemmelserne: Jeg befinder
mig i et raffineret torturinstrument, hvor mit underliv - alle mine indvolde
- presses helt i stykker. Er kun indimellem ved bevidsthed. Er iøvrigt
voldsomt omskåret. Løftes til sidst ned og lægges på
et skind i skyggen af en bakke.
En gammel kone kommer og tørrer min pande. Jeg er meget ked af
det. Vil ikke dø endnu. Hun forklarer mig, at min krop er så ødelagt, at jeg umuligt kan leve videre - og at jeg derfor lige
så godt kan give slip på livet nu. Hun hjælper mig til at give slip - lægger en finger på mit tredie øje og "følges med mig det første stykke op" (en
meget smuk oplevelse).
Jeg ser derefter oppefra den gamle shaman-kvinde sidde ved min forladte
krop, før jeg suser op i en lystunnel. Jeg når lige præcis
"igennem" og ud i et dybblåt kosmos som en stjerne, der modtages
af andre stjerner i en dans, før terapeuten kalder mig tilbage og
beder mig finde årsagen til, at jeg dør på denne måde.
Herefter veksler tanker og klare billeder: Jeg er en kvinde midt i tyverne.
Lever i en nomadestamme (40-50 mennesker) i Mongoliet (eller omegn?) for
ca. 3000 år siden.
Livet hér har været psykisk godt indtil for fire - fem
år siden. På dette tidspunkt fik vi sygdom/tørke eller
lignende - blev for få til at klare os i det golde landskab. Vi slog
os derfor sammen med resterne af en anden stamme. De er de færreste,
men har helt andre normer og værdier end os og er langsomt men sikkert
ved at ændre vores kultur. Vi har tidligere haft et varmt og ligeværdigt
forhold mellem kønnene med en naturlig arbejdsfordeling. Hos "de
fremmede" er mændene aggressive krigere, kvinderne er kulier, som
sørger for dagligdagen, føder børn og lægger
krop til mændenes seksuelle behovstilfredsstillelse.
En af de ting, de har fået indført, er en meget voldsom
omskæring af alle yngre kvinder - også af mig. Dette har ført
til sygdom, nogle dødsfald blandt fødende kvinder og ændring
af det ligeværdige forhold mellem kønnene. De "nye" vil nu
forsøge at indføre et fast ritual omkring omskæring
af pigerne, inden de bliver voksne.
Den gamle stammeleder er stadig formel leder, men en af de nytilkomne
mænd er leder af vores livsnødvendige "spejderkorps" (mad,
vand og fjender) og tiltager sig uformelt mere og mere magt. Jeg er enke
- min mand er død under de interne stridigheder.
Ved en rådslagning, hvor den uformelle leder fremlægger
forslaget om systematisk omskæring af kvinder, tager jeg ordet (tidligere
almindeligt, men ikke mere). Jeg prøver at tale forsamlingen fra
det. Argumenterer med sygdommene, de døde mødre og børn
- og med det gode forhold mellem kønnene, som vi helt er ved at
miste.
Til sidst griber jeg til at demonstrere midt på rådspladsen
mellem teltene, at kvinder (jeg) kan få orgasme selvom klitoris og
skamlæber er fjernet. Prøver at få den uformelle leder
(impotent kvindeforagter) til at fatte, at han ikke vil kunne holde os
kvinder nede - med mindre han vil lade stammen uddø. Mødet
løber ud i ingenting. Ingen tør udtale sig / træffe
beslutninger.
Der går nogle, dage hvor "spejderføreren" og hans mænd
er ret meget væk. Et par af dem kommer og henter mig på et
tidspunkt, hvor jeg går for mig selv og samler planter. Jeg opgiver
med det samme at gøre modstand. Jeg bliver bragt op til en afstraffelsesplads
med torturlignende instrumenter (de er ret nye og lavet af massivt træ
- der er ikke træer i landskabet, så jeg undrer mig i forløbet
over, hvor det kommer fra). Et af instrumenterne er lavet om - en stor
plade er blevet skiftet ud med en meget mindre. Jeg placeres på dette
instrument.
Besvimer umiddelbart af smerte ved rygrad / endetarm. Kommer til bevidsthed
og ser spejderens hadefulde ansigt foran mig - nu skal han i hvert fald
sørge for at stoppe mig og mit underliv! Pladen presses langsomt
ind mod mit underliv og melemgulv. Den "passer", så ribben og hofteskål
ikke berøres. Jeg mister til dels tidsfornemmelsen, men opfatter
nogle underlige lyde fra maste indre organer. Efter et smæld i rygraden
ryger al følelse til mine ben. De svulmer op og bliver blå.
Jeg bliver efterladt dér, men efter et stykke tid kommer to af
mændene tilbage og løfter mig ned - lægger mig på
et skind i skyggen. Et stykke bag dem kommer den gamle kone. De ved, at
hun er der, men jager hende ikke væk. De tager tilbage til lejren.
Jeg er uden smertefornemmelse og i en halvbevidst tilstand. Græder.
Vil ikke dø. Den gamle kone beroliger mig.
Samme oplevelse som i forløbets start. Denne gang når jeg helt
ud af lystunnellen - oplevelse af ekstatisk stjernedans, som stoppes af
de andre stjerner (fire-fem mennesker fra stammen, som er døde for
nylig bl.a. min mand). De har ventet på mig og fortæller, at
vi har et job at udføre, før vi kan forlade Jorden helt.
Vi suser som støvpartikler ned samme vej, som jeg kom op.
Befinder os i lejren, men kan ikke ses. I lejren er der rådslagning.
Min mishandlede krop ligger i en forvredet stilling udenfor kredsen. "Spejderføreren"
vil forsøge at skræmme alle sine ideer igennem. Min mand stiller
sig bag den formelle leder, jeg står bag forsamlingens ældste,
de andre sjæle står bag den gamle kone og andre personer med
rygrad.
Den ældste forlanger klar besked, hvem der har haft kendskab til
/ besluttet min død på en så barbarisk måde =
hvem er egentlig leder her? Den gamle kone og andre stiller tilsvarende
spørgsmål. Den formelle leder undsiger spejderføreren
og hans handlinger - og hans fire spejdere nægter at gribe til våben.
Spejderføreren "sættes ud". Rides langt ud i det golde landskab
og efterlades uden mad, vand eller hest. Han dør ret hurtigt. Det
sidste billede af stammen viser en langvarig rådslagning, hvor alle
de nye og gamle skikke tages op til grundig overvejelse og ændringer.
Her kommer jeg med nogle spontane udfald om, at "det er for galt, at
man skal være død for at få tingene ændret". Fra
kursus-rummet ved siden af rases der mod en ond og uretfærdig gud,
som klynger sin søn op på et kors. Jeg kommer til at grine
højt over de parallele oplevelser på denne påskemorgen.
Forlod igen det jordiske plan og havde en skøn oplevelse af at
bevæge mig utroligt hurtigt rundt i universet - satte på et
tidspunkt fart og sving på bevægelsen ved at rutsche ned af
Saturns røde ring og eksploderede til sidst i en regn af stjerneskud.
Under forløbet havde hverken guiden eller jeg nævnt COEX-fællesfølelsen:
"at være stækket". Tingene kom så hurtigt af sig selv.
Positiv bekræftelse: "Mine grænser er så tydelige,
at jeg ikke behøver at markere dem." Terapeuten bad om en forkortet
udgave, som blev: "Mine grænser er selvlysende!"
Den har jeg det helt fint med. Meget hurtigt udadvendt og i fint humør."
Indsigter
"Både umiddelbart efter forløbet og de følgende dage er
der dukket sammenhænge op:
Der var indlysende sammenhænge mellem mit liv og begge de to COEX-forløb.
Samtidig en sammenhæng til mit aktuelle forhold til mænd. Jeg
møder stadig mandlige kolleger/ledere med mistro og negative forventninger
- som de så selvfølgelig ofte lever op til - det mønster
glæder jeg mig til at slippe fremover!
Jeg lader mig stadig stække/begrænse - lader andre mennesker
overskride mine grænser. Når det sker, bliver jeg ofte handlingslammet
- indtil jeg flytter mig væk fra den indtrængende i stedet
for at skubbe vedkommende væk.
De kraftige kropsimpulser har tilsyneladende løsnet op i mine
fem nederste, sammenvoksede lændehvirvler. Det sidste halve til hele
år har jeg adskillige gange opdaget, at jeg spændte voldsomt
omkring anus. Disse spændinger er der også sket noget positivt
med.
Under forløbet kom der i glimt nogle episoder fra dette liv: 1. Opsætning af spiral i 1973.
Jeg havde efter mit ældste barns fødsel taget p-piller.
Afslappet forhold til gynækologer og mit eget underliv. Totalt uventet
smertechok ved opsætningen, var ved at besvime umiddelbart efter.
Smerterne fortog sig hurtigt, men jeg gik i flere dage med en voldsom følelse
af
at være kastreret - troede, at jeg aldrig ville få min seksuelle
lyst og glæde tilbage.
2. Sterilisation i 1983.
En meget velovervejet beslutning, som jeg aldrig har vaklet ved, endsige
fortrudt. Alligevel blev jeg umiddelbart før indgrebet overvældet
af en umådeligt dyb sorg over, at verden ikke er indrettet, så
der er "plads til" både børn og deres mødre. Følte
mig dengang i kontakt med nogle dybe lag - det kollektivt ubevidste?
At disse episoder dukkede op i forløbet, sætter dem nu i et mere
umiddelbart forståeligt lys for mig. Samtidig føler jeg en
lettelse over, at jeg trods alt igennem "tiderne" har fået arbejdet
en del med disse problemstillinger. "Pyha, det er godt, at jeg ikke skal
begynde helt derfra!"
Sammenhængen fra forløbet den 3.4. til forløbet den 1.4, hvor
jeg udpræget kørte erindringer, hvor jeg stækkede mig
selv, var i begyndelsen uklar for mig. Jeg undrede mig over, at hændelserne
i "Mongoliet" kunne føre til mine reaktioner og valg i "Peru" 500
år senere. Havde en fornemmelse af, at det første liv jo trods
alt havde fundet en rimelig afslutning - min og andres død havde
været med til at ændre tingene. Kom dagen efter i tanke om,
at jeg ikke havde haft denne indsigt på dødstidspunktet,
men først senere. Og så var det mere forståeligt.
Mænd kan også voldtages!
Det efterfølgende GT-forløb viser, hvordan man i et COEX-system
kan finde tidligere og tidligere erindringer, der indeholder samme følelse
eller negative overbevisning ("sex er forbudt"): Forvandleren oplever
erindringer både fra voksenlivet, puberteten, barndommen, spædbarnsalderen,
fødslen, en dødsoplevelse og flere tidligere inkarnationer
(eller reinkarnationsfantasier ?).
Den viser også de langsigtede eftervirkninger på forvandlerens
negative overbevisning - nemlig en grundlæggende ophævelse
af den og efterfølgende positive oplevelser i den ydre verden.
Som forvandleren selv antyder i sin rapport, skrevet umiddelbart efter GT-forløbet,
er det slet ikke givet, at de to første "reinkarnationserindringer"
er historisk virkelige og ikke blot lækre sexfantasier.
Vi får heller aldrig at vide, om mødet med den hæslige
gamle kone er en historisk virkelig begivenhed eller f.eks. er en konfrontation
med forvandlerens indre negative kvindebillede ("anima"). Hvad, vi med sikkerhed
ved, er, at oplevelsen havde en enorm følelsesladning, som det tog
flere timer at arbejde igennem. (Hele GT-forløbet varede otte timer).
Og som det fremgår af forvandlerens efterfølgende brev, førte
de otte timers terapi til en revolution i hans seksualliv.
COEX-forløbet
Grundigt interview: Noget med kontakt med piger, men
også almen mistillid til andre. Derfor faldt valget på følelsen af ikke at slå til. Men efter en 3-4 hændelser følte jeg,
at der ikke var ladning på det. Jeg var røget udenom de
seksuelle problemer. Derfor snakkede vi om, hvad det hellere skulle hedde, og vi fandt frem til: følelsen af at
sex er forbudt.
Denne gang kom der det ene billede efter det andet:
B, S, S, I, H, H og H som voksenseksuelle situationer.
A, A og E som pubertetsoplevelser.
S, L og B som drengeoplevelser.
Nabopiger som barn.
Mors bryst, mors bryst som lille og spard.
På det tidspunkt en masse fysisk rysten - jeg tror, der var tale om fødslen. Vi prøvede at holde mig med hovedet nedad for at illudere Iægerne, der holdt mig efter fødslen
(fordi jeg så personer på hovedet set nedefra) - det gav nu
ingen særlige opievelser.
Derefter var kroppen meget stille med meget svagt åndedræt og ingen billeder - det opfattede jeg som en dødsperiode.
Terapeuten spurgte igen efter tidligere oplevelser - og jeg fandt på (ja sådan opfattede jeg det - og jeg grinede meget af det):
i 1800-tallet: lege med "Maren" på høloftet - men bliver opdaget.
i 1400-tallet: elske med en smuk adelsdatter og liste bort om morgenen.
(Begge disse oplevelser var egentlig bare sjove og behagelige - og jeg opfattede dem som almindelige sexfantasier.)
Derefter til 1200-tallet, hvor jeg i en fattig alkove bliver voldtaget af ældre, forslidt og tandløs kone.
Denne gang er det meget ubehageligt med mange kropsreaktioner. Jeg synes, jeg er klar over, at dette er kerneoplevelsen, og vi kører den igen og igen. Det er meget ubehageligt, og der bliver ved med at
komme katarsis og kropsreaktioner. Jeg føler, hun hænger fast i mig, og jeg skælder ud og bliver aggressiv - først
da jeg har kvalt hende - rent tysisk - slipper jeg langsomt fra hende.
Indsigter
Grunden, til at jeg bakker ud af seksuelle situationer, er, at jeg bliver bange for at blive "voldtaget".
Angst for kvinder kan stamme fra oplevelsen; ligeså manglende tillid.
Ambivalent forhold til min mor - dels som kvinde, dels som beskytter.
Forløbets langsigtede virkninger
Kære Klaus!
Nu har jeg fået sat mig stille og roligt ned på Storebæltsfærgen - nu må jeg se at få skrevet til dig, som jeg lovede dig for over ½ år siden.
Jeg ved ikke, om du husker, at jeg på kurset i maj kørte et langt COEX-forløb over temaet: Sex er forbudt. Det var i sig selv en fantastisk oplevelse for mig, at jeg kunne opleve episoder fra tidligere liv, præcis som du havde fortalt under øvelserne. Det var jo også spændende, om det ville have nogen effekt på mit forhold til sex. Det kunne jeg jo ikke konstatere lige straks efter. Men så vidt jeg nu kan se, har det haft en vældig positiv effekt.
Det var først i sommerferien at jeg fik et indtryk af min nye "tilstand". Jeg var på besøg hos en norsk agronom (kvindelig), som jeg kun kendte overfladisk og absolut ikke fra en seksuel side; men jeg havde på fornemmelsen, da jeg tog derop, at vi ville møde hinanden seksuelt - og det kom til at passe.
Vi tog på en fjeldtur, og deroppe alene i den store smukke natur elskede vi stående på en sten i en fjeldsø! Vi var begge forbløffede over det, fordi vi begge betragtede os som generte, specielt overfor det seksuelle.
Men det blev ikke mindre fantastisk, da jeg var hjemme igen. En tidligere kvindelig elev ringede mig pludselig op og spurgte, om hun kunne bo hos mig, medens hun læste
HF-enkelffag. Jeg sagde ja, da hun ikke rigtig havde andre muligheder.
Hun havde kun været der i fire dage, før vi flyttede sammen i samme seng, og det var lige så forbløffende, for hun betragtede sig også som meget genert. Vi har nu haft det
enormt sjovt og dejligt sammen, både seksuelt og "oven dynen" i fire måneder.
Det er selvfølgelig svært at vide, hvor meget COEX-forløbet har betydet; men jeg tror selv, at den har hovedansvaret. Faktisk har det været sådan, at jeg begge gange
har fortalt om mine oplevelser der, før vi fandt sammen seksuelt. Jeg er ikke i tvivl om, at det har betydet, at jeg ikke er bange for sex længere, men det er nu ikke fordi jeg er specielt god til at få noget ud af det. Men så er der jo
noget mere at arbejde med.
Jeg har i øvrigt fået så meget tro på mig selv og fremtiden, at jeg har fået et nyt job som økologisk landbrugskonsulent. Det begynder jeg på til februar, og jeg glæder mig meget.
Tilbage til menu |
