Bogens forside

Grundideerne bag GT

GT's profiler - hvad er specielt for GT?

Hvordan foregår undervisningen?

Forvandling gennem fuld accept: Aktiv lytning

Forvandling via intens kropsopmærksomhed

Forvandling gennem identitetsskift

Forvandling gennem følelsesforløsning: Udtryk af kropsimpulser

Forvandling af forhold til andre:
Direkte tale

Forvandling af negative overbevisninger til positive

Forvandling gennem værdsættelser, positive erindringer og positive fantasier

Forvandling gennem intens opmærksomhed på den ydre verden

Grundregler for Guiden og forvandleren i GT

Hvordan bliver man dygtig til GT?

Grundprincipper for GT-forvandling

Kropstilstand, kosttilskud og GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder

Forvandling gennem krop
og åndedræt

Forvandling gennem
at integrere projektioner

Forvandling gennem integration af drømme

Forvandling gennem selvtillidstræning

Energiterapi

Den udvidede bevidsthedsmodel

Forvandling af smertefulde erindringer (traumer)

Forvandling af COEX-systemer (Regressionsterapi)

Forvandling gennem følelsesforløsning

Udtryk af kropsimpulser

Når en forvandler bruger færdigheden opmærksomhed på kropsimpulser oparbejder han eller hun sommetider (men ikke altid) et behov for at udtrykke bundne energier. Sådanne udtryk kan enten tage form af bevægelser: spark, slag, rystelser osv., eller udtryk med stemmen: følelsesladede ord og sætninger, vred råben og skrigen, voldsom eller stille gråd, latter, osv. 

Følelsesmæssig "forurening" forløses og forvandles

Guiden kan opmuntre og støtte disse udtryk, idet de giver en dyb forløsning af indestængte følelser og impulser, som det i almindelighed er tabu at udtrykke i andre sammenhænge - desperation, intenst raseri, dyb angst osv.

Sommetider har forløsningerne en så voldsom karakter, at det er nødvendigt at beskytte forvandlernes arme, ben og hoved med solide "tæskemadrasser".

Efter et velforløst forløb af denne art, føler forvandleren stor lettelse, og tilstanden er præget af at have forvandlet "forureningen" af sind og krop. De indestængte negative følelser har måske før ytret sig som depressive følelser i dagligdagen, irritation, angst og nervøsitet, søvnløshed, uro og rastløshed, spændthed, osv.,. Nu erstattes sådanne følelser af nye og friske følelser af energi, glæde, styrke, gå-på-mod, eller simpelthen behagelig afslappelse.

I et godt gennemført GT-forløb vil der også være tale om, at forvandleren når frem til en forståelse af, hvor de indestængte følelser stammer fra: f.eks. fra belastninger i nutidsmiljøet eller fra traumatiske erindringer i personens fortid. (Eller en kombination af begge faktorer!) En sådan indsigt eller "aha!"-oplevelse er dog ikke en automatisk konsekvens af at udtrykke den indestængte energi. Den kræver ofte, at guiden tillige mestrer mere mentalt prægede GT-metoder. 

Kun udtryk af følelser, der allerede er der

Udgangspunktet for udtryk af kropsimpulser er altid følelser, forvandleren allerede er opmærksom på. Guiden kan via sine instruktioner forstærke de impulser, der er tale om, og hjælpe forvandleren til at finde et passende ydre udtryk for dem.

Der er således aldrig tale om, at guiden prøver på at fremkalde bestemte følelser i forvandleren Der er heller ikke tale om, at guiden opfordrer forvandleren til mekaniske følelsesmæssige udtryk, som der ikke er dækning for. Kunsten som guide er at finde et dækkende udtryk for de følelser, forvandleren allerede har - det gælder både positive og negative følelser. Hvis klumpen i halsen eller presset i øjnene f.eks. indeholder en impuls til at græde, er det guidens opgave at hjælpe forvandleren ind i denne gråd. Hvis et pres i brystet er et undertrykt skrig, er det guidens opgave at få dette dybtfølte skrig frem. Hvis impulsen er vrede, kan der være tale om, at guiden hjælper forvandleren til at tæske og sparke i madrassen eller til at råbe og skrige.

Dette kan i visse tilfælde føre til den kedelige misforståelse, at det er guidens opgave at få det hele til at se så dramatisk ud som muligt, og at jo højere forvandleren råber og skriger, des bedre går det. Det er på ingen måde tilfældet!!! Megen god terapi foregår meget stilfærdigt som en intens indre oplevelse hos forvandleren. Ofte forvandles negative følelser til positiv energi alene gennem intens opmærksomhed eller andre indre fremgangsmåder. Men ofte er det ikke nok, og udtryk af kropsimpulserne er en nødvendighed i forvandlingsprocessen. 

"Psykosomatiske" problemer

Spændinger og "psykosomatiske tilstande" er forbundet med blokeret følelsesmæssig energi. Denne energi kan udforskes, forløses og forvandles ved brugen af GT-færdigheder. Men det er en fejltagelse at opstille en "facitliste" for, hvordan bestemte kropslige problemer er ensbetydende med bestemte følelsesmæssige vanskeligheder. Sådanne "facitllister" er f.eks.: "Hovedpine er undertrykt vrede", "ledproblemer er et tegn på problemer i forbindelse med forholdet til andre mennesker", "forkølelse er sorg, der ikke er kommet ud", "synsproblemer skyldes, at man ikke vil se" og lignende generaliserende fortolkninger. (Som f.eks. findes i Louise Hays bøger om sammenhæng mellem krop og psyke.) Det er overhovedet ikke nødvendigt, at guiden fortolker de psykosomatiske symptomers betydning!

Det eneste, guiden behøver at gøre, er at anvende de udforskende og energifrisættende GT-metoder, jeg beskriver i denne bog, på de pågældende symptomer. Ved at gøre det, omdannes den bundne energi til fri energi, og forvandleren vil selv finde ud af, hvad kropsubehaget betød. Betydningen kan udmærket være i overenstemmelse med en "facitliste" - men det kan også være helt i modstrid med den! I det hele taget undgår GT omhyggeligt fortolkninger af enhver art - noget, jeg vil uddybe i kapitlet om grundregler.

Ved udtryk af kropsimpulser bruges de forskellige udtryksformer, mennesker har til rådighed: 

Ord og lyde

Forvandleren formulerer de indre følelsesmæssige oplevelser i korte, klare, følelsesladede sætninger som f.eks.: "Jeg er vred!", "Jeg er ked af det!" eller "Skrid af helvede til!"

Guiden kan styrke forvandlerens kontakt med de opdukkende følelser, ved at lade ham eller hende gentage disse korte, klare udsagn. Gentagelsen kan ofte føre til forløsning af de følelser, der er på vej frem. F.eks. kan en gentagelse af sætningen "Jeg er vred!" føre til raseriudbrud, eller sætningen "Jeg er ked af det!" til den gråd, forvandleren ellers har haft svært ved at få forløst.

Der kan også være tale om gentagelse af enkelte ord. En forvandler skreg engang ordet "skrid!" tre kvarter i træk med kraftige følelsesudtryk, før denne følelse var gennemarbejdet, og en afslappet tilstand indtrådt!

Der kan også være tale om, at stemmen bruges til primitive lyde såsom brøl, hvæsen, hylen, rallen osv., fordi de bundne energier simpelthen er så primitive, at de er nonverbale - ligger "før" sproget.

En anden GT-færdighed er at få forvandleren til at sige styrkeprægede sætninger som f.eks.: "Jeg er fuld af energi!" højere. Denne fremgangsmåde har kun værdi, hvis den styrker kontakten med følelserne. Forvandlere føler sommetider, at de kommer væk fra en følelse ved at sige den højere. Det gælder specielt, når der er tale om blide følelser som "Jeg elsker dig!" - prøv selv at sige sætningen blidt nogle gange - og derefter råbe den højt!!! :-)

Kropslige udtryk

En anden vigtig udtryksmåde er bevægelser og kropssprog. Guiden kan hjælpe udtryk af følelser, der er på vej op, frem til deres fulde udtryk ved at få forvandleren til at forstærke svage kropsimpulser.

Der kan f.eks. være tale om, at guiden opdager små bevægelser, der er ubevidste for forvandleren, og som guiden derefter beder forvandleren om at forstærke. Der kan også være tale om at forstærke impulser, forvandleren selv mærker, og som guiden derefter giver "tilladelse" og opmuntring til at udtrykke.

Super-dygtige guider har en veludviklet intuitiv fornemmelse for, hvilke følelser eller udtryk, der er på vej op hos forvandleren. Disse guider kan være helt bevidste om opdukkende impulser, som forvandleren endnu ikke er i bevidst kontakt med. En sådan intuition hos guiden kan forkorte processen, fordi guiden meget hurtigere vil blive opmærksom på de små kropslige udtryk eller formuleringer hos forvandleren, der svarer til den opdukkende følelse. Guiden kan lynhurtigt "gribe bolden" og forstærke tilløbet til udtryk, hvorved forvandlerenselvkontakter impulsen. Det er dog en fare, at guiden fejlvurderer en situation og af bare hjælpsomhed og iver kommer til at pådutte forvandleren en forkert impuls. Men når guiden formår at fungere med denne laseragtige hurtighed og præcision, kan den terapeutiske proces se helt "magisk" eller "mystisk" ud udefra - hvordan hjalp guiden dog forvandleren frem til det punkt af forløsning?

Da den selvkontrol, samfundet kræver i dagligdagen, netop består i evnen til at undertrykke alle mulige impulser, kan metoden med overdrivelse af opdukkende følelser og impulser forekomme helt paradoksal. Et godt eksempel på dette er nervøs rysten på hænderne. Det normale er jo at forsøge at holde hænderne i ro og skjule deres eventuelle rysten for andre mennesker. En GT-fremgangsmåde består i at betragte den spontan rysten som et udtryk for, at forvandleren er meget levende! Guiden beder forvandleren om at ryste endnu kraftigere på hænderne, hvorefter den energi, der før kom til udtryk i rystelserne, altid forvandles til fri energi, følelsesudbrud, glæde osv.

Den eneste undtagelse er, hvis rystelserne skyldes en decideret fysisk sygdom, f.eks. parkinsons sygdom. Og dog! Vi havde en overgang en meget ivrig GT-udøver, der havde ret fremskreden parkinson med rystelser, der desværre ikke længere kunne kontrolleres af medicinen. Han fandt så selv på den kur, at gå ned i Centeret for GT hver dag (vistnok) og lave en længere "rystemeditation" til musik. (En meditation, der oprindelig blev udformet af den indiske guru Osho). Vores GT-ven opdagede nemlig, at hans ukontrollerbare rystelser forsvandt i mange timer efter at havde udført sin rystemeditation!!!

I den forbindelse kan jeg fortælle at bevidst rysten, hvor forvandleren kraftigt gennemryster alle kropsdele på en gang (med fodfladerne plantet i underlaget) og giver slip på åndedrættet og eventuelle lyde, har vist sig at være den bedste kropslige opvarmning til et GT-forløb, der findes! Uden selv at opleve en sådan rystetur, vil du have svært ved at forstå, hvilke drastiske forandringer i følelsestilstand og kropsbevidsthed, der kan ske ved kun fem minutters intens rysten til intens musikledsagelse. (Der bruges f.eks. techno eller trance eller etnisk musik med lynhurtige rytmer til at stimulere rystelserne.) Ved en stille meditation i forlængelse af de fem minutter oplever mange en tilstand, der er så radikalt forandret fra tilstanden før rystelserne, at de næsten ikke kan huske, hvordan de havde det før de gik i gang!!

Det er ved udtryk af kropsimpulser meget vigtigt med forvandlernes fysiske beskyttelse. Hvis man ikke er hurtig med at anbringe tæskemadrasser på de rigtige steder - og i tilstrækkelige mængder - risikerer forvandlere, der går ind i kraftige følelsesmæssige udtryk, at slå hænderne, fødderne eller hovedet alvorligt. Derfor anbringer vi altid madrasserne først og opfordrer til følelsesudtryk bagefter! 

Gaben

En yderst særpræget "følelsesforløsning", der med mellemrum ses i dybtgående terapi, er gaben.  Selvfølgelig kan gaben bare være et tegn på, at forvandleren er ved at blive søvnig.

Men der kan ske det, at en vågen og udsovet forvandler, under brugen af af præcise GT-metoder, igen og igen kommer med en lang række dybe, intensive gab, f.eks.: 

"Du må ikke gøre det ved mig! - Gaaab!"

"Du må ikke gøre det ved mig! - Gaaab!"

"Du må ikke gøre det ved mig! - Gaaab!"

"Du må ikke gøre det ved mig! - Gaaab!"  måske 10-20 gange eller mere.

Efter en sådan dybtgående "gabe-afreaktion" er forvandleren helt vågen, kvik og energisk og ofte med en glæde og energi, som svarer til tilstanden efter en dybtgående gråd- eller vredesforløsning. Tilsyneladende er der i disse tilfælde tale om, at områder af sindet, der indeholder bevidstløshed i forskellige grader, gennemarbejdes, og bevidstløsheden afreageres gennem den intensive gaben.

Det er vigtigt at have hørt om eller set dette fænomen, da guider ellers ville kunne ignorere den og tro, at forvandleren er ved at falde i søvn eller endog keder sig, når der i virkeligheden er tale om et godt og effektivt GT-forløb. 

Overdrivelse og afslappelse af spændinger

Ved opmærksomhed på kropsimpulser er et af de hyppigste fænomener, forvandlere støder på, spændinger. Opfordringer til at afslappe disse spændinger vil ofte være nytteløse, og afslapningen vil heller ikke føre til en indsigt i hvilke følelser, spændingen holder på og "gemmer på".

Guiden beder tværtimod forvandleren om at spænde endnu mere op i området, holde spændingen i nogle sekunder og derefter give slip igen.

En sådan spænd-op-og-slap-af fremgangsmåde fører ofte til, at den energi, der er bundet i det pågældende område, frigøres. Den frisatte energi kan opleves som afspænding, vibrationer, varme, følelsesforløsning, åndedrætsfrigørelse osv. Fra det punkt, hvor den låste energi frigøres, kan guiden gå videre med GT-forløbet ved at instruere om igen at være opmærsom på kropsimpulserne - derved kommer forvandleren i dybere kontakt med virkningen af opspænding-afspændings fremgangsmåden. Guiden kan også vælge at bede forvandleren om at udtrykke de frisatte energier gennem bevægelser, lyde osv.

Stop af følelsesudtryk

Sommetider kan følelsesudladninger, der gentages stereotypt over lang tid, være et "pladerille"-fænomen, hvor udtrykkene fungerer som en modstand mod at gå til dybere lag af følelser. Lad os f.eks. tage en forvandler, der i hvert GT-forløb har grædt voldsomt over ikke at være blevet elsket af sin far, uden at guiden kan se nogen udvikling - det ligner sig selv hver gang - det er som en pladerille på en LP plade.

Her kan det blive nødvendigt at stoppe følelsesudtrykkene for at føre forvandleren til dybere lag af følelser. Det er imidlertid en mere avanceret fremgangsmåde end udtryk af kropsimpulser, og det kræver stor dygtighed at vurdere, hvornår sådanne følelsesudtryk bør stoppes for at føre processen dybere.

I almindelighed er det en revolutionerende oplevelse for begyndere i GT at opleve, at det her er tilladt at udtrykke de stærke følelser og impulser, som ellers er forbudte. Det kan ofte være både chokerende - og befriende - at opleve andre forvandleres stærke følelsesforløsninger. Det bliver en slags "GT-ilddåb". Efterhånden sker der en tilvænning til en rolig, centreret og klar (men indlevende) håndtering af forvandlere i kraftige følelsestilstande.

Det religiøse pænheds-syndrom

Syndrom = en gruppe af symptomer, karakteristisk for en bestemt sygdom.

De fleste mennesker, der begiver sig ud i selvudforskning og spirituel udvikling, rummer en masse undertrykte følelser og energier. De spirituelle og terapeutiske udviklingsmetoder, der ikke tillader forløsning af undertrykte følelser og ikke anerkender nødvendigheden af det, snyder sig desværre uden om "det ubehagelige".

Jeg kalder denne gåen uden om forvandling af negative følelser for det religiøse pænhedssyndrom.

At "prøve på" at være god og at håndtere negative følelser f.eks. had, grådighed, misundelse eller jalousi ved at benægte deres eksistens eller føre opmærksomheden væk fra dem til kærlige og høje tilstande, skaber kun en situation, hvor de negative følelser alligevel dukker op sig på skjulte eller raffinerede måder!

En kronisk tilbageholdelse af bestemte negative følelser fører ofte til en generel "lukken af" eller blokering der også rammer de kærlige følelser, glæden, seksualiteten, latteren og de spontane udtryk. Omkostningerne ved at have låg på de negative følelser er altså en reduceret evne til udtryk af af alle de positive!

Det beskyttede GT-forløb giver mulighed for forvandling og forløsning af stærke bundne energier i trygge omgivelser.

Forvandling gennem følelsesforløsning
- beskrivelse af et konkret GT-forløb

Fra angst og kvælning over raseri
til ekstatisk frihed og glæde

Læseren vil måske af denne GT-rapport og de følgende eksempler på GT-forløb få fornemmelsen af GT-metoderne er en slags "mirakelkur" mod forskellige negative følelser og overbevisninger, og at de er en hurtig - om end lidt dramatisk og voldsom - vej til frihed, glæde og ekstase. Dette er ikke tilfældet. I mange tilfælde går det langsommere, betydeligt mere sejt eller "trægt". Og selv om der for de pågældende forvandleres vedkommende kun er beskrevet en enkelt (eller to) GT-oplevelse(r), er der tale om ét GT-forløb i en serie forløb. GT'ere har tavshedspligt mht. indholdet af det, forvandlerne siger og gør i GT-forløbene, og denne og de efterfølgende rapporter over GT-forløb bringes derfor kun med forvandlernes ful- de samtykke.

GT-forløbene i denne bog bringes ordret i forvandlerens egne formuleringer, dog er alle navne erstattet med andre navne. (Derfor bruger forvandleren også de gamle betegnelser "klient" og "terapeut".)

Nedenstående serie af GT-forløb er medtaget, fordi den tydeligt viser, hvor dybt GT, der anvender de elementære grundkursus-færdigheder ("trappen") kan gå. De illustrerer, hvordan forvandleren finder rødderne til de vanskeligheder, hun arbejder med, i smertefulde barndomserindringer og til sidst i sin egen fødsel.

Forvandleren er en 42-årig kvinde, erhverv: Laborant. Det første forløb finder sted ca. en måned efter, at hun er begyndt på GT.

Forvandleren om sin tilstand før GT-forløbet:

Jeg sidder fast, og jeg er bange, men også meget klar- (synet). Jeg får kvælningsfornemmelser, når jeg bliver bange, og jeg kan ikke sige noget til de personer, der gør mig bange. Så føler jeg mig ydmyget og bagefter, når jeg er i sikkerhed, oparbejder jeg et enormt raseri, som jeg ikke tør lukke op for, fordi det er helt ude af proportion. Jeg bliver så bange, at jeg ikke kan være i nærheden af dem, der gør mig bange, og jeg føler, at det er liv eller død, det drejer sig om."

Forvandleren om GT-forløbet:

Tak for hjælpen, det var lige hvad jeg havde brug for. Det var (og er) super-dupert. Jeg fik en aftale med Eva (guide) om fredagen, og vi mødtes inde i Centeret kl. 9:30. Jeg startede med en lang beretning om mit forhold til Vivian (fra mit arbejde). Det ligner i mønsteret meget forholdet til eks-manden, som jeg blev separeret fra i november 1979. Hun har svært ved at indrømme fejltagelser og forsvarer sig med forurettethed, truende kropssprog og mistillid, og i dette fik jeg i første omgang skyldfølelse, jeg troede næsten, at det var mig, der havde gjort noget forkert - så blev jeg bange og kunne ikke sige noget. Dette mønster har jeg levet med uden at vide det, men først nu er jeg kommet i kontakt med min angst, min vrede og mit had.

Under forløbet fandt jeg ud af, at jeg ikke har noget sprog, når jeg bliver bange. Jeg får kvælningsfornemmelser og angst for at dø. Jeg fik sat ord på. "Jeg er bange, jeg kan ikke li' dig, jeg hader dig", men når jeg får det sagt, tror jeg "de" vil slå mig, og jeg dukker mig og føler mig svag. Jeg blev vred over min svaghed og derefter truende: "Hvis du slår mig ..." og til sidst: "Jeg kunne slå dig ihjel - lad mig være - skrid".

Efter dette var knuden i min mave opløst, og jeg græd meget og fik en følelse af at være blevet væk fra min mor. Jeg blev bange og kunne ikke kalde på hende, opgav at få kontakt. Jeg var meget lille, og jeg følte min krop vokse, da jeg sagde: "Jeg bli'r nødt til at kalde på hende, ellers kan hun ikke finde mig", og det gjorde jeg, og hun kom, og jeg blev glad. Så skete der noget med mine hænder - min højre hånd føltes meget stor og kraftfuld, min venstre lillebitte og svag. Min venstre rakte ud efter noget, men der var ingenting.

Jeg sagde: "Jeg får ikke noget". Min højre begyndte at slå langsomt, og med knyttet hånd sagde jeg, idet jeg slog i madrassen: "Det er min", jeg ville have sagt efter dette "det er osse min mor", men jeg turde ikke sige det, og jeg lagde mig om på siden med ryggen til Eva, og jeg ville ikke mere (altså ikke mere terapi). Jeg følte en sorg så kæmpestor, at jeg bare græd, holdt mig om skuldrene og varmede mit hjerte, hvor jeg følte sorgen. Jeg var træt men afslappet. Eva spurgte mig, hvordan jeg havde det med at skulle møde Vivian på arbejdet. Jeg grinede og sagde, at det var ligegyldigt nu. Vi lavede nogle spil, og jeg fik sagt til Vivian, at hun skulle passe sig selv, og at jeg godt kan klare mig alene. Vi lavede positive erindringer; det var svært, men det lykkedes.

Vi lavede udadvending; jeg var lidt svimmel i starten, men vi kom igennem og havde det sjovt. Hvor er Evas cykel flot, hvid og rosafarvet, og hun er osse smadderglad for den. Vi var sultne og spiste frokost sammen - salat og vegetarburger. Jeg betalte for gildet, og vi gik hver til sit ved 15-tiden. Jeg kunne ikke forstå, at jeg havde været så langt væk - og så længe. Eva er en skidegod Gensidig Terapeut, og jeg kan lige pludselig se, hvem jeg er, og forstå, hvorfor jeg føler sorg og savner nærhed. Måske har jeg ikke fået det hele med. Jeg tror nok, at mit raseri endte med et skrig, men jeg husker det ikke præcist. Jeg føler mig meget lettet nu, og jeg svinger meget mellem angst og vrede samt sorg og glæde, men jeg lever, og det er jeg smadderglad og taknemmelig for."

Samme forvandler i et GT-forløb en måned senere

Jeg ville gerne arbejde med min fødsel for at opleve hele forløbet og startede med at huske spændingerne i mit knyttede ansigt. Jeg kunne ikke få kontakt og opgav atarbejde med det. Jeg Iå lidt og slappede af. Så blev jegbange og begyndte at ryste, og jeg fik kuldegysninger. Min mor duppede kartoffelmel på min hud, og det gjorde ondt. Jeg græd, og hun blev vred. Jeg blev bange og ville sparke men følte mig svag i benene. Jeg føler mig magtesløs og kryber sammen og er i min fødselskanal, jeg græder og skriger og min angst forsvinder.

Bagefter ler jeg og føler mig lettet og glad. Jeg aftaler med Marianne (terapeuten), at jeg skal tage udgangspunkt i min solskoldehed. Så starter vi igen: "Husk dengang du var solskoldet". Denne gang følte jeg smerten stærkere, tabet af min mors omsorg , da hun blev vred, og angsten over hendes vrede, og mine ben begyndte at sparke. Jeg sparkede meget, der kom gang i hele underkroppen, og jeg følte eksplosionsudladninger omkring og under navlen. Derefter blev jeg meget blød og afslappet, og jeg græd, jeg følte sorg og savn. Jeg havde spændinger i ansigtet - især i panden. Jeg spændte op omkring øjnene, bed tænderne sammen, og så mærkede jeg et stærkt raseri, og jeg var i fødselskanalen igen og hvæsede og rasede.

Herefter latter og pjattethed. Forfra: "Husk dengang du var solskoldet". Denne gang følte jeg mig mindre (yngre) end før (1 eller 2 år), mine skuldre brændte, jeg rystede og blev bange. Jeg begyndte at sprælle vildt med hele kroppen. Jeg mærkede min egen energi, og jeg hoppede op og ned på madrassen, jeg følte mig meget let og fik en følelse af at svæve frit i rummet - jeg følte ekstatisk frihed og glæde. Det var fantastisk!

Vi tog turen en gang til. "Husk dengang du var solskoldet". Jeg Iå med bøjede ben, og da jeg følte kuldegysningerne, begyndte mit venstre ben at ryste voldsomt. Jeg var opmærksom på det og blev bange og vred. Jeg kunne mærke energien strømme frit gennem benet uden blokering i knæet, som jeg er blevet opereret i. Ved opmærkmærksomhed på mit knæ følte jeg vrede, og mine arme og hænder begyndte at slå. Jeg fik lyst til at tæske i en madras. Jeg begyndte at tæske, men følte mig meget svag og uden kræfter i armene. Jeg var opmærksom på skuldrene og mærkede smerten og presset i min fødsel.

Jeg mister kontakten med mine arme og hænder; jeg føler mig lammet og tror, jeg skal dø. Jeg stivner i angst og får smerter i nakken og mit hoved bliver mast. Her blev jeg så bange, at jeg åbnede øjnene for at se mine arme og mærke mine hænder. Det var der altsammen, og jeg blev lettet, og jeg mærkede, at jeg var træt, og jeg lå og slappede af og havde det fint. Jeg var glad, og tiden var gået, og faktisk havde jeg arbejdet med min fødsel, selvom jeg havde startet et andet sted.

I dagene efter forløbet følte jeg mig glad og lettet, og den helt store lettelse kom, da jeg havde gennemarbejdet forløbet ved at skrive rapport. Mens jeg sad og skrev, fik jeg en fornemmelse af, at min angst strømmede fra min skulder og ud i min højre hånd. Derfor tror jeg, at angst kan transformeres til skabende energi. Jeg oplever stor glæde ved at arbejde med mine hænder, og jeg kan se sammenhængen mellem det og min fødsel i terapien. Jeg har også haft en meget dejlig fornemmelse af en masse liv i min krop, og mine ben er Iøse og lette. Lucky me! Jeg synes simpelthen, at jeg er smadderheldig, og jeg ved:

At terapien virker!

Tilbage til menu

Er bogstaverne for små/store?