Forvandling gennem identitetsskift
At blive til den uønskede tilstand og
nyde det
At skifte over
til midlertidigt at være en uønsket tilstand fuldt og helt - og måske oven i købet
udtrykke nydelse ved at være den - kan være en hurtig og dramatisk vej
til at fremkalde accept og forvandling. Denne metode beskrives nærmere i kapitlet om projektionstilbagetrækning.
Dette identitetsskift, hvor man skifter over
til at være den uønskede tilstand i stedet for at gøre
modstand imod den, er den korteste genvej til hurtige forvandlinger jeg kender!
Færdigheden er forskellig fra accept-metoden, fordi forvandleren ved accept af
en uønsket tilstand forbliver i sin egen identitet.
Metoden er en
illustration til den generelle pointe, at det under selvforvandling slet ikke
er nok bare at have en strategi, der hedder: "Disidentificer dig fra de
negative følelser! - Du er ikke dine følelser!" (Som det ofte ses i
Yoga, hos Eckhart Tolle, i mange typer "satsang" arbejde osv.).
Det er ganske enkelt helt nødvendigt at
bruge den meget mere komplekse strategi, at man - under fuld selvkontrol - evner at
skifte fra identifikation til disidentifikation og omvendt.
Man skal beherske den kunstart at skifte mellem flere forskellige identiteter
under forvandlingsprocessen, og dette skal man kunne gøre på en legende måde.
Fritz Perls og gestaltterapien
 En af de ting, der gjorde Fritz Perls
(gestaltterapiens fader) genial som terapeut var, at han til fulde havde
indset denne fundamentale strategi og formåede fuldt ud at udnytte den på
opfindsom og spontan vis under sessioner. Perls havde på sin side ideen om
identitetsskift fra
Moreno, der grundlagde psykodrama-skolen, men Perls foretog den smarte
rekonstruktion at lade de mennesker, han arbejdede med, spille alle de indre
underpersonligheder selv, i stedet for at inddrage andre i de forskellige roller
(som i Morenos psykodrama).
Derved kom de enkelte underpersonligheders indhold
rent frem.
En
måde for forvandleren til midlertidigt at gå helt i det uønskede, er at han
eller hun siger:
"Jeg er "_____(det
uønskede) og jeg nyder det!"
F.eks. "Jeg er grådig, og jeg nyder
det!!"
Får man forvandleren (eller sig selv) med på
dette, sker der en mirakuløs og lynhurtig forvandling af det uønskede til fri,
ny energi. Jeg husker som i går et GT-forløb fra for mange år siden, hvor forvandleren blev ført til
at råbe: "Jeg er grådig, og jeg nyder det!!!! Jeg vil have mere, mere,
mere" og fik væltet flere og flere madrasser og puder over sig, som han
kunne "besidde", indtil han sad midt i en kæmpe pyramide af madrasser og
puder. Hans "uønskede" grådige personlighedsdel forvandledes til enorm
energi, latter og glæde.
Det er en fremgangsmåde, der får
forvandleren til at gå helt ind i noget, han eller hun som udgangspunkt
protesterer imod! Det er ofte egenskaber ved et andet menneske, der protesteres
imod, men det kan også være en følelse, en psykosomatisk tilstand, en
personlighedsdel hos en selv osv. (Læs meget, meget mere om dette i kapitlet om
projektioner.)
Problemet med at bruge denne metode er, at det
kræver kæmpe dygtighed hos guiden at få forvandleren til at gå helt ind i at
udtrykke det uønskede fuldt og helt. Et halvhjertet udtryk kombineret med
holden igen og modvilje fører ikke til forvandling og frihed men til
frustration og forvirrring! At udtrykke modstanden
100% 
Jeg vil nu minde min læser om,
at udgangspunktet for forvandling af uønskede tilstande er at en hvilken som
helst uønsket tilstand består i en tilstand plus modstanden eller protesten
mod tilstanden.
Her beskrives en ny metode, der går
anderledes til værks mht. at
opløse den indre spaltning og kamp mellem en tilstand og modstanden imod den.
Her bruger forvandleren igen den meget grundlæggende færdighed bevidst både at kunne identificere sig med noget og kunne
afidentificere sig fra det - efter eget ønske og under egen kontrol, jeg
beskrev i foregående afsnit. En evne
til identifikations-skift under egen kontrol, der er en af de
absolutte og helt uundværlige grundredskaber GT-forvandling.
Hvis man vil, kan man bruge
"stoletricket", som Perls brugte meget i sin gestaltterapi, nemlig at
stille to stole op, og lade forvandleren skifte stol, hver gang han eller hun
skifter identitet. Eller forvandleren kan gå rundt på gulvet og stille sig
forskellige steder, der svarer til forskellige identitetsskift. Det er dog ikke
nødvendigt med stole- og pladsskift, bare forvandleren er sig identitetsskiftet
klart bevidst.
Den side af forvandleren, der gør
modstand mod en bestemt tilstand, kan være den side, der ligger tættest ved bevidsthedsoverfladen.
Det vil sige, at protesten eller modstanden er den tilstand, som forvandleren
umiddelbart identificerer sig mest med og kalder "sig selv".
I dette tilfælde kan guiden begynde med at bede forvandleren om 100% at udtrykke sin modvilje, afsky eller
lede over for tilstanden:
"Gå væk lede ______, jeg hader
dig!"
"Skrid!".
Stregen står for den uønskede tilstand. Sæt de tilstande, du selv
har, og som er uønskede ind - eller brug eksempler fra listen øverst i dette
kapitel.
Når man udtrykker noget fuldt ud eller bare
"går helt ind i det" på oplevelsesplanet uden at udtrykke det, har det en velsignet evne til at forvandles
eller opløses. Modstanden mod en bestemt situation kan rumme stærke følelser
både af sorg, aggression og alt muligt andet. Måske går der et stykke tid med
dette første trin, hvor forvandleren taler om sine følelser over for
tilstanden, mærker den med totalt fokus udtrykker modstanden med sammenbidt intensitet, græder, ler,
eller raser.
Måske efterlader det at udtrykke protesten
eller modstanden forvandleren med en følelse af frihed. Den uønskede tilstand
er da på magisk vis enten blevet forvandlet eller accepteret, alene ved at gå
helt og fuldt ind i modviljen over for den. Accepten og forvandlingen af det
uønskede er i så tilfælde sket helt automatisk.
Her må man - som så mange andre steder i
GT-forvandling - udbryde:
 "Hokus-pokus-filiokus!"
Dette forbavsende forvandlings-fænomen kan illustreres rent
fysisk gennem den metode, der består i at spænde mere op i
en spænding, man mærker, og bagefter give helt slip på spændingen: Forvandleren
føler en spænding i kroppen, guiden beder ham eller hende om at spænde yderligere
op det pågældende sted - måske i ti sekunder - og derefter give slip og
rapportere, hvad der sker i kroppen: følelser, energier etc.
Modstanden (holde-igen funktionen) sidder i
den spænding, der i forvejen (ubevidst) er skabt i den pågældende muskel(gruppe). Når man spænder ekstra meget op
i denne muskel(gruppe), overdriver man modstanden. (Eller mere avanceret udtrykt: Man
flytter sig til "det kreative punkt", hvor man selv
skaber modstanden.)
Der kan efter en eller flere op- og
afspændinger vise sig mange forskellige følelser - det er faktisk meget svært
for forvandleren og guiden at forudse, hvad der gemmer sig i en bestemt
spænding. Men lad os f.eks. sige at det er dyb gråd, der dukker op ved
opspændings-afspændings proceduren. Man har nu opnået en dobbelt
virkning fremgangsmåden:
For det første har forvandleren fået den
følelse frem til bevidsthedsoverfladen, som spændingen "holdt på", så han eller hun kan
forvandle den. For det andet flytter forvandlerens identitet sig
over i "skaberrollen", (det er mig der gør det!).
Selve den fysiske handling at spænde op er også en manifestation af
handlekraft.
Det er derfor ikke spor mærkeligt, at
spænd-op-slap af øvelser for alle muskelgrupper er blevet en af
hovedhjørnestenene i den fysiske (hatha) yoga og i megen afspændingsterapi og
"streching".
Hvis man gennemgår et program af yogaøvelser (eller f.eks. bare de såkaldte
"fem tibetanere"), vil der ske en opspænding, en afslapning og en
udstrækning af de fleste muskelgrupper i kroppen, hvilket også har dybtgående
psykologiske virkninger. Det er derfor meget vigtigt at det menneske, der
dyrker fysisk yoga eller afspænding har lært at forvandle
alle følelser og impulser, der frigøres, til fri energi og glæde…. og det er ofte ikke tilfældet!
Accept og modstand som to
poler
Efter at man er gået totalt ind i modstanden, kan
det hurtigt føles rigtigt at skifte til den modsatte holdning til tilstanden
(hvis den altså er der endnu!), nemlig accept af den.
Accept og modstand er to poler, og det fulde
udtryk for den ene pol vil have en stærk, ja næsten uimodståelig tendens til at
fremkalde den anden pol spontant. Guiden skal derfor være opmærksom på
tilløbene til spontane "polskift" og "gå med dem", (dvs.
sørge for at skiftene sker fuldt og helt, når de begynder at vise sig
spontant). Den
optimale forvandlende virkning opnås ved at skifte frem og tilbage mellem de
to poler: accept og modstand. På den måde fornægtes ingen af forvandlerens
sider eller underpersonligheder.
Som det er tilfældet i mange andre
sammenhænge, er den optimale måde til at frigøre bundet energi ikke at mase på
med samme fremgangsmåde "én vej" konstant, men at skifte fleksibelt
mellem to "poler".
Efter modstanden er udtrykt 100 % beder man
altså forvandleren om at acceptere den uønskede tilstand 100 % - præcis som den
er. Og derefter beder man igen forvandleren om at udtrykke modstanden mod den
uønskede tilstand og så igen acceptere den osv., indtil den polære spænding
mellem accept og modstand er opløst og blevet til fri energi.
Det er vigtigt for både guide og forvandler at
forstå, at det ofte er meget bedre at skifte mellem to "poler" i en
indrepsykisk konflikt, end at låse sig fast på én af polerne. Altså at skifte mellem at tage 100 % parti for den ene pol og 100 %
parti for den anden pol, indtil polerne spontant opløses og smelter sammen til
én fri energi
Overdrivelse af uønskede
tilstande
Her er det så på tide at gå videre til
beskrivelsen af de fremgangsmåder i GT, der kortfattet kan betegnes overdrivelse af uønskede
tilstande.
Her instruerer guiden forvandleren i at
overdrive forskellige uønskede eller negative tilstande. Det
bagved liggende princip er, at når man overdriver noget uønsket, fjerner man
sig med ét spring fra "offer-oplevelsen" og går til "jeg-skaber-det
selv-oplevelsen" - det jeg også kalder at bevæge sig til "det
kreative punkt". Den metode at flytte sig til det kreative punkt - eller at
"overtage skabelsen" af noget, går et skridt videre end den rene accept og opmærksomhed, som den f.eks.
praktiseres i aktiv lytning og opmærksomhed på kropsimpulser.
En nærmere inspektion af dette
princip - at gå
"fra reaktiv til kreativ" - vil afsløre, at
"jeg-skaber-det-selv-oplevelsen" ikke er et
forvandlingsprincip, der står i modsætning til eller er adskilt fra
acceptprincippet. Dette er en fundamentalt vigtig pointe, fordi spirituelt
søgende ofte i deres proces når et forvirringspunkt, der kan beskrives
nogendenlunde nogenlunde således:
"Nogle lærere/guruer prædiker, at det,
som det virkelig gælder om, er at nå frem til erkendelsen af "jeg skaber
selv min personlige virkelighed" og at man skal bruge metoder til at kontrollere
den personlige virkelighed og skabe det, man ønsker. Andre lærere/guruer prædiker modsat, at det
eneste, det gælder om, er total accept af alting og alle tilstande, uanset hvad
det er, og at det eneste problem, der hindrer forvandling og livets frie
"flow", er at gøre modstand mod indre og ydre tilstande. Hvis man kan
lære totalt at acceptere alting, bevæger livet sig spontant derhen, hvor det
skal.
Den spirituelt søgende har måske en intuitiv
forståelse af, at begge typer guruer/lærere har ret, eller har fat i hver sit
aspekt af sandheden, men hvordan hænger det nu sammen?
"Anatomien" i ønsket om forvandling
af en uønsket tilstand er som beskrevet ovenfor: At man både har den uønskede
tilstand og en modstand imod den. Hvis man bruger rene accept-metoder som
f.eks. aktiv lytning, opmærksomhed på kropsimpulser og accept-bekræftelser
"dropper" man sådan set modstanden imod tilstanden og går dybere ind
i tilstanden gennem accepten - hvorved den sandsynligvis forvandles.
Men hvad er det egentlig, man
gør, når man overdriver den eller flytter sig over på det kreative punkt?
Ja, man gør jo indlysende ikke modstand mod tilstanden - man går helt ind i den
og overdriver den! Dette er faktisk "super-accept"!.
Man siger ikke alene "ja!" til tilstanden - man tager den så meget
til sig (midlertidigt) at man ligefrem overdriver den!
Rent praktisk ytrer det sig i GT-forløb gennem
at overdrivelse af følelser og kropsimpulser både forvandler kropsimpulserne og
følelserne og skaber et nyt fri flow af energier, følelser
og tanker efter udtrykkene og overdrivelserne.
Forvandleren i et GT-forløb veksler så mellem
perioder, hvor han eller hun overdriver impulserne og bevidst skaber dem, og
perioder hvor vedkommende fortæller om de nye energistrømninger, følelser,
tanker, indsigter som dukker frem.
Disse nye tilstande mødes selvfølgelig med
fuld accept fra guiden, der med stor nysgerrighed spørger ind til, hvad der
foregår f.eks ved at sige: "Hvad føler du nu?" eller "Hvad sker
der nu?" Guide-indgrebene refererer ikke til nogen fortid eller fremtid,
men hjælper til en bevidstgørelse af de forvandlinger der finder sted lige nu, ved at fastholde forvandlerens opmærksomhed på dem.
De præcise metoder til udtryk og overdrivelse
beskrives i kapitlet Forvandling gennem følelsesforløsning. Tilbage til menu |
