Hvordan bliver man dygtig til GT

Hvordan bliver man dygtig til GT?

Iboende evner

Forskellige mennesker har forskellige evner eller forudsætninger for at blive gode guider, og der er stor forskel på, hvor hurtigt kursusdeltagerne "fanger en færdighed". Men det er min erfaring, at det store flertal af de, der melder sig til kurserne i GT, kan trænes op til at lave solid og god GT-forvandling i guiderollen, og at kursusdeltagernes iboende muligheder er meget større, end de selv tror, og meget større, end omgivelserne har fortalt dem gennem et helt liv. GT-træningen frigør kæmpestore skjulte ressourcer i mennesker!

Jeg siger ikke, at det store flertal af befolkningen nødvendigvis kunne blive gode guider, men de, der melder sig til kurserne i GT, er bestemt ikke et karakteristisk tværsnit af befolkningen! Det er mennesker, der er specielt motiverede, som vil ofre en god del af deres fritid (og lidt af deres penge) på foretagendet, og som virkelig er interesseret i følelsesmæssig forvandling og spirituel udvikling.

De konkrete færdigheder, der skal til for at blive en god GT-guide, kan præciseres og udvikles helt systematisk.

Jeg vil forsøge at stille de faktorer, der gør en guide knaldgod, op i rækkefølge efter vigtighed:

Ægte engagement

Det ægte engagement i forvandleren er vigtigere end alt andet! Ønsket om at hjælpe, det at hjertet er med i foretagendet.

Hvis der er tale om pligt eller kold teknik, vil forvandleren straks fornemme det, og ingen nok så stor teknisk dygtighed kan erstatte guidens ægte medleven og engagement.

I GT-miljøet har hver forvandler mange guider at vælge imellem og kan bruge sin intuition til den præcise udvælgelse af én, som han eller hun fornemmer "gode vibrationer" med. Og enhver guide er fri til at sige "nej!" til at lave terapi - og er ikke bundet af økonomisk afhængighed - en ret guider indimellem benytter sig af. Det er bedre at lade være med at være guide i GT end at gøre det, når engagementet ikke er der!

Centreret sindstilstand

Evnen til ikke at blive hylet ud af den, ligegyldig hvad forvandleren gør eller siger, er det næstvigtigste.

Ved dybtgående GT kan de følelser og tanker, forvandleren viser, måske gøre guiden bange, usikker, stiv, vred, ked af det, osv. Dette skyldes udelukkende guidens egne uforarbejdede følelser eller tanker af samme art, der aktiveres ved at forvandleren går ind i stærke følelser. At guiden bliver oprevet, kommer følelsesmæssigt ud af ligevægt, bliver vred og irriteret på forvandleren, uopmærksom og ukoncentreret osv., er selvfølgelig til skade for GT-processen.

Det gælder for guiden om i enhver situation at forblive centreret, dvs. roligt opmærksom og uforstyrret. Dette kan ikke opnås ved at gøre sig stiv, robotagtig, følelseskold, eller ved følelsesmæssigt at distancere sig fra forvandleren.

Men der findes en sindstilstand, som er åben for forvandleren, medfølende og opmærksom samt helt i ro. Denne udadvendt meditative eller centrerede tilstand er den mest værdifulde gave, man kan give forvandleren. Evnen til, som guide, at opretholde denne tilstand under alle forhold kan systematisk optrænes gennem specielt formskårne øvelser, der praktiseres på kurserne.

Desuden øges guidernes centrering i GT-forløb ganske betragteligt gennem deres egen GT-proces. Jo mere guiderne selv har gået gennem kraftige følelsesudbrud og er kommet ud på den anden side i en bedre tilstand end før GT-forløbet, des roligere er de ved at se andre gå igennem samme proces.

Evnen til ikke at blive hylet ud af den øges også ved gentagne gange på at se andre forvandlere gå igennem ekstreme forløb og udtryk - og se den dybtgående forvandling, det medfører. Derved oparbejdes gradvis en tryghed ved og tillid til GT-processen.

Overholdelse af grundreglerne

Overholdelse af grundreglerne for GT er vigtigere end at beherske en masse færdigheder. Hvis metoderne anvendes, men guiden bevidst eller ubevidst overtræder de fundamentale færdselsregler for GT-udeveksling, kan det have uheldige konsekvenser for forvandleren.

Det er derfor vigtigt, at guiderne på kurserne lærer reglerne så de sidder på rygmarven.. Hvis man kender et par enkle GT-færdigheder og ikke mere, men engagementet, centreringen og overholdelsen af grundreglerne er tip-top i orden, kan man kommme meget langt.

Læs i øvrigt kapitlet om grundreglerne i grundkursus-kapitlet for en uddybning af dette punkt.

Sikkerhed i anvendelsen af GT-fremgangsmåderne

Virkningen af en bestemt metode er på afgørende måde afhængig af den grad af overbevisning, guiden lægger i spørgsmål og instruktioner. Tøven, fumlen, "hvad er det nu man gør her?", osv. vil automatisk forplante sig til forvandleren som usikkerhed og i større eller mindre grad forringe færdighedernes effekt.

Derfor lægger jeg vægt på en præcis og standardiseret indlæring af meget enkle og "barberede" GT-fremgangsmåder. Jeg beder også alle kursusdeltagere om at undlade at inddrage metoder, de har lært andetsteds, egne opfindelser eller trin på trappen, som hele holdet endnu ikke har lært.

Dette skyldes bestemt ikke, at der ikke er plads til intuition eller kreativitet i GT. En dygtig guide skal i fuldt omfang bruge sin dybere intuition og kreativitet til styring af GT-forløbet, men....

Lad mig bruge en analogi. Hvis jeg vil være klavervirtuos og komponist og aldrig har prøvet at spille på et klaver før, bliver jeg ikke mester ved blot at bruge min intuition og kreativitet og sætte mig hen og hamre i tangenterne! Jeg må først være villig til at lære de grundlæggende ting, spille skalaer, enkle melodier osv. Når beherskelsen af den tekniske side af sagen er OK, kan jeg begynde at improvisere, komponere osv.

Guider, der er udisciplinerede, og som rent faktisk ikke behersker de mest elementære færdigheder i GT, kan sommetider undskylde deres fejltagelser og dårlige stil med, at de bruger deres intuition. Der er en verden til forskel på at bruge sin "intuition", fordi man ikke gider eller vil lære helt elementære færdigheder, og på at bruge den, når de elementære ting er en selvfølge, man knapt mere behøver at tænke på.

Derfor er GT i et vist omfang standardiseret og stiller krav om præcision, men målet er i sidste instans at smide alle kursusbilag osv. i skraldespanden og give forvandleren sin fulde og totale opmærksomhed.

Lidt senere i kapitlet beskriver jeg en systematisk måde til optræning af sikkerhed i anvendelsen af GT-metoder, som jeg har udviklet gennem årene - det er efter min mening den korteste genvej til at blive en super-guide i GT - på forbavsende kort tid, hvis man træner intensivt.

Egne GT-erfaringer

Jo flere GT-forløb med forskelligt indhold, guiden selv har gået igennem, des større er chancen for, at han eller hun genkender, hvor forvandleren er, eller bliver mere intuitivt medfølende og spontant vælger den rigtige teknik.

Udviklingen af guidesiden og forvandlersiden følges ad i GT. Ingen får lov til at hænge fast i rollen som "den evige forvandler", der altid modtager hjælp, og det viser sig i praksis at være lige så udviklende for GT'ere at give hjælp som at få den. At lave et godt GT-forløb for en taknemmelig forvandler er faktisk den rene terapi for guiden!

Teoretisk viden

Til sidst vil jeg nævne teoretisk viden. Det betyder ikke, at jeg (som nogle) mener, at for megen "intellektualiseren" er skadeligt for GT-guider. Tværtimod har jeg på kurserne ofte opfordret de mere avancerede guider, hvor deres praksis var så nogenlunde i orden, til at få tilegnet sig mere teori. At læse teori kan på meget gavnlig vis udvide perspektivet på den GT, man udfører. Men teorien kan aldrig erstatte de guide-egenskaber, der er vigtigere!

Træning i integreret brug af færdighederne fra grundkursus

Efter at kursusdeltagerne har lært alle de forskellige færdigheder én efter én, er næste trin til at blive GT-guider at lære fleksibelt at kombinere dem under forløbene.

Jeg har opbygget en serie træningsøvelser, der slående hurtigt fører frem til dette mål. De forskellige øvelsestrin bygger oven på hinanden, så kursusdeltagerne får en rigtig god træning i at bruge metoderne ud fra en vurdering af, hvad der sekund-for-sekund sker i et forløb.

Sikkerhed i instruktionerne

Det er en væsentlig hindring for et godt GT-forløb, hvis guiden er usikker på de præcise instruktioner i metoderne, fumler med dem, tøver, og ikke kommunikerer instruktionerne meget tydeligt og hurtigt. Den bedste metode til at opnå denne sikkerhed er at lade guiderne læse hele samlingen af instruktioner til GT-forløb op for en trænings-partner.

Alle instruktionerne er skrevet ned på ét stykke papir, og det går nu ud på at sige sætningerne klart og tydeligt til partneren. F.eks. "Hvad føler du i kroppen nu?" "Sig: "Jeg er stærk!"" osv. Partneren reagerer ikke ved at udføre instruktionen eller svare på spørgsmålet, men siger enten "Godkendt!" hvis sætningen leveres fejlfrit eller "Fejl, du.......", hvis instruktionen ikke kommer perfekt over. F.eks. "Fejl, du sagde "øh" i sætningen", "fejl, du kiggede ikke på mig, da du sagde det", "fejl, du taler for lavt!", "fejl, du kiggede ned på papiret, mens du sagde det!" "fejl, det lyder mekanisk og robotagtigt!" "fejl, forkert formulering!" osv.

De fleste kursusdeltagere kan blive ved og ved at træne denne tilsyneladende "lette" øvelse - der dukker hele tiden nye fejl op, der skal rettes! Alene dette indledende trin, der kun har til formål at beherske relativt få instruktioner til perfektion, er nok til at guidernes evner til at styre et GT-forløb stiger meget tydeligt! Jeg har gjort den erfaring, at GT'ere bare ikke kan lave nok af denne øvelse, og den indgår ofte som startprocedure på en kursusdag - som en slags indledningsritual. Det er også lidt som en GT-kondiøvelse. Når deltagerne kommer lidt på afstand af træningssituationen, synker paratheden af instruktionerne lidt ned under overfladen, præcis som ens kondition automatisk begynder at mindskes, hvis man ikke vedbliver at træne. (På engelsk er der et godt ordsprog, der siger det hele med fire ord: Use it or lose it!)

"Situationsdiagnose"

En dygtig guide skal fleksibelt kunne bruge en passende fremgangsmåde alt efter den situation, der opstår gennem forløbets uforudsigelige udvikling.

Denne fleksibilitet kan øves ved at rollespille en masse situationer, som guider skal kunne klare, og optræne den hurtige og rigtige reaktion på hver af disse situationer. Jeg har døbt denne rollespilsaktivitet "situationsdiagnose". Måske er navnet lidt kringlet, men det betyder, at guiden skal kunne "diagnosticere" en hvilken som helst situation, som en rollespils-forvandler finder på at spille, og at guiden derefter med det samme skal vælge en relevant reaktion. Hele gruppen af kursister er tilskuere og må hjælpe guiden, når han eller hun er tom for gode ideer.

Denne metode er den hurtigste og mest effektive metode, jeg nogensinde har udviklet til guide-træning! Fidusen er nemlig at en hvilken som helst guide-i-træning ikke kan slippe af sted med den mindste fejl, uvane eller misforståelse uden straks at få feedback og blive korrigeret. En feedback, der kommer lige med det samme, er mange gange mere effektiv end en feedback efter et GT-forløb på måske to timer. Desuden kan man træne en ny og bedre guide-adfærd på stedet - indtil guiden mestrer situationen 100%. Det er dog en træningsform, der kræver mange forudsætninger med først at mestre de enkelte færdigheder, grundregler, instruktioner, tydelig kommunikation osv.

Efter al denne fortræning i trygge situationer, hvor der ikke er "noget på spil", fordi forvandlerne kun er "rollespilsforvandlere", er GT-guiden klar til at kaste sig ud i det næste og sidste trin på den opadgående kurve af træningsmetoder, nemlig observeret GT i trepersoners-grupper. Disse grupper består af en forvandler - der her for alvor transformerer negative følelser og overbevisninger - samt en guide og en observatør.

Observatøren sidder så neutralt som et videokamera og registrerer GT-forløbet for bagefter at give guiden feedback på såvel alle de gode indgreb som på eventuelle forkert brug af færdigheder og overtrædelser af grundreglerne.

De fleste guider fortæller om vældige gevinster ved på denne måde at "se sig selv udefra". Guiderne føler i de fleste tilfælde også observatørens tilstedeværelse som en stor støtte under forløbet, selvom observatørerne "kun" observerer forløbet og ikke griber ind undervejs.

Disse træningsrutiner giver tilsammen kursusdeltagerne en stor sikkerhed i de elementære GT-færdigheder - nu er det bare at bruge dem!

Vil du lære det?

Tilbage til menu

Feedback til forfatteren

Er bogstaverne for små/store?

Grundideerne bag GT

Selvforvandling i GT

Videregående
GT-metoder